Forening
I Hvidbjerg Bank støtter vi vores lokale foreninger
Vi ved, at foreningslivet i vores lokalområder er vigtigt og at foreningernes arbejde har en stor værdi for vores lokalområder. Derfor hjælper vi gerne foreninger, lige fra etablering til det videre arbejde.
I en forening ydes der et frivilligt og ulønnet arbejde, med det formål at dyrke fælles interesser, hvor der samtidig indkræves kontingentbetalinger. Samtidig er en forening er at betragte som en selvstændig juridisk person, som både kan indgå aftaler og have forpligtelser på samme måde som en virksomhed eller dig personligt. En forening rummer mange elementer.
Derfor kræver etablering af en forening en række formelle ting:
– Et CVR-nr. – som I let selv kan oprette på www.virk.dk
– En ledelse
– Et sæt nedskrevne vedtægter med et fælles formål
– En formulering om, hvem der kan være medlemmer
– En afgrænset økonomi, særskilt fra ledelse, medlemmer og stiftere
– En stiftende generalforsamling
Hvis I har brug for hjælp til at stifte en forening eller er i tvivl om, om I skal betragte jer som en forening, så kontakt jeres lokale rådgiver, som er klar til at hjælpe jer. Jeres lokale rådgiver kan også hjælpe jer med at se jeres muligheder.
Hvidbjerg Bank er ligesom andre pengeinstitutter underlagt hvidvaskloven. Det betyder, at vi er forpligtet til at indhente en række oplysninger om vores kunder.
Forinden etablering af en foreningskonto i Hvidbjerg Bank, har vi derfor brug for følgende:
- Udskrift fra Erhvervsstyrelsen/CVR.dk eller et registreringsbevis fra SKAT
- Vedtægterne, hvor det skal fremgå, hvem der tegner foreningen (bestyrelsen)
- Referater fra de 2 seneste bestyrelsesmøder, hvor det skal fremgå, hvordan bestyrelsen er konstitueret
- Referater fra de 2 seneste generalforsamlinger.
Foreningens bestyrelse – de fysiske personer:
- Vi skal have legitimation på alle bestyrelsens medlemmer i form af gyldigt pas/ kørekort samt sundhedskort.
Derudover bedes I udfylde og returnere nedenstående blanket (se link). Blanketten kan afleveres i afdeling eller uploades via netbank besked.
Ajourføring
Det er foreningens ansvar at indberette ændringer af bestyrelsen og vedtægterne til banken samt at holde virk.dk ajour.
Der skal årligt indleveres referat fra generalforsamling samt konstituerende bestyrelsesmøde.
Ved kassererskifte i jeres forening beder vi jer ajourføre alle oplysningerne på virk.dk samt indlevere følgende dokumenter:
- Vedtægterne, hvor det skal fremgå, hvem der tegner foreningen (bestyrelsen) – kun nødvendig hvis der er ændring i forhold til det allerede indleverede.
- Referater fra seneste bestyrelsesmøde, hvor det skal fremgå, hvordan bestyrelsen er konstitueret
- Referater fra seneste generalforsamling.
Foreningens bestyrelse – de fysiske personer:
- Vi skal have legitimation på alle nye bestyrelsesmedlemmer i form af gyldigt pas/ kørekort samt sundhedskort.
Derudover bedes I udfylde og returnere nedenstående blanket (se link). Blanketten kan afleveres i afdelingen, uploades via netbank besked eller mailes til post@hvidbjergbank.dk
Ajourføring
Det er foreningens ansvar, at indberette ændringer af bestyrelsen og vedtægterne til banken samt at holde virk.dk ajour.
Der skal årligt indleveres referat fra generalforsamling samt konstituerende bestyrelsesmøde.
Engangsgebyrer
250 kr. ved oprettelse af foreningen inkl. 1 netbank bruger
250 kr. pr. ekstra netbankbruger
250 kr. ved kassererskifte
Løbende gebyrer
75 kr. kvartårligt for netbank inkl. netbankforsikring
Øvrige gebyrer jf. bankens prisliste
Vi kan anbefale følgende app:
Erhverv Mobilbank Hvidbjerg Bank – kræver tilmelding i netbanken
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os.
Er du ikke en etableret forening, men har et fællesskab sammen med andre omkring økonomi, kan MobilePay Box være en rigtig god hjælp.
Det kunne være en fælles indsamling, en kaffekasse, en klassekonto, en gavekasse eller andet.
MobilePay Box gør det let for dig
- at samle penge ind til et fælles formål, uden at få det blandet sammen med din privatøkonomi.
- at holde styr på ind- og udbetalinger
- at styre en fælles økonomi på helt op til 30.000 kr.
Har din forening brug for håndtering af kontante indbetalinger, er det nødvendigt at oprette en indbetalingsaftale hos vores samarbejdspartner Nokas – se link nedenfor.
Link til Nokas – https://www.nokas.dk/
Kontante indbetalinger foretages via en af Kontantens pengeautomater eller døgnbokse.
Fem dedikerede lokale filialer
Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.