Søg
Close this search box.

Ny Medarbejder

Ny rådgiver med fokus på det nære og lokale

1. maj 2024

Martin Søby Frydkær er ny salgsleder og kunderådgiver i Hvidbjerg Banks afdeling i Viborg.
Han kommer med en specialiseret baggrund fra forsikringsbranchen og har desuden mange års erfaring som bankrådgiver fra tidligere ansættelser i bankverdenen.

– Jeg føler allerede, at jeg er faldet godt til i afdelingen her i Viborg. I min rolle som salgsleder og kunderådgiver er der nok at tage fat på, for der er travlt i afdelingen.

Nogenlunde sådan lyder det, når Martin sætter egne ord på de oplevelser, han har haft, siden han startede i sit nye job for få uger siden.

– Hvidbjerg Bank har en særlig styrke, når det handler om nærheden og den lokale tilgang til kunderne. Det er nemt at mødes
med de lokale kunder, og i Hvidbjerg Bank er vi jo aldrig længere væk fra kunderne end et hurtigt, direkte telefonopkald, forklarer han.

Speciale i forsikringer
Martin har i en årrække været væk fra bankverdenen i forbindelse med en ansættelse i et forsikringsselskab. Her handlede det både om salg og rådgivning af
diverse forsikringsløsninger til selskabets kunder. Erfaringerne fra forsikringsbranchen har givet en særlig ballast, som nu kommer Hvidbjerg Banks kunder til gode.

– Der er en stærk kobling mellem kundernes bankforretning og deres forsikringer, for i sidste ende handler det
jo i begge tilfælde om at have de korrekte løsninger og have kundens behov i førersædet, forklarer Martin og fortsætter:
– Når vi som rådgivere kommer op i helikopteren og får overblik over kundernes aktiviteter, er det oplagt også at lave en plan for, hvordan den
enkelte kunde er bedst forsikret. Her ligger det mig på sinde at sikre, at der er balance i tingene, og at kunderne hverken er under- eller overforsikrede.

Anbefaler banken til andre
Sjældent er to bankkunder ens, og det er meget afgørende at finde de rigtige løsninger til den enkelte kunde.

– Bankkunder har forskellige ståsteder i livet. Det gælder både i forhold til alder, beskæftigelse og indtægt med mere. Det er altafgørende at kunden får den rådgivning og de løsninger,
der matcher omstændighederne. I Hvidbjerg Bank går vi meget op i at skræddersy de rigtige løsninger, og denne tilgang skaber både glæde og tilfredshed hos bankens kunder, lyder det fra Martin.
– Af samme grund oplever vi derfor ofte, at kunderne anbefaler bankforbindelsen til netværk og venner. Den slags situationer er til gavn for alle. Det skaber stor værdi hele vejen rundt.

Positiv udvikling
Hvidbjerg Bank befinder sig i en meget positiv udvikling med mange nye kunder og stigende aktiviteter
på stort set alle fronter. Det både ses og mærkes tydeligt i Viborg-afdelingen. Martin forklarer:

– I Hvidbjerg Bank handler det om tilgængelighed, menneskelig kontakt og nære relationer. Det helt centrale er, at kunden skal være i centrum, føle sig tryg og godt behandlet af sin rådgiver.

– Bankens værdier flugter meget godt med mine egne værdier. Jeg er sikker på, at Hvidbjerg Banks særlige tilgang er
en del af forklaringen på, hvorfor det går så godt for banken, lyder det fra den nyligt tiltrådte salgsleder og kunderådgiver.

Et aktivt Viborg-liv
Martin er bosiddende i eget hus i Viborg, og han er meget glad for både byen og de mange muligheder der eksisterer, når det gælder et sund og aktivt liv i lokalområdet.

– Jeg dyrker flere forskellige aktiviteter i min fritid såsom padel, styrketræning og mountainbike. Derudover har jeg en stor passion for outdoor-livet, fortæller Martin.
– Naturen og sporten betyder en masse for mig, og det er fantastisk at vandre og overnatte i naturen. Ja, i det hele taget være sammen med familie, venner og bekendte på den måde, lyder det fra Martin.

Kig forbi til en snak
– Vi har altid kaffe på kanden i afdelingen i Hvidbjerg Bank, og vi er klar til at levere god rådgivning til dem, der måtte ønske det. Både når det gælder eksisterende
kunder og i høj grad også de mange nye kunder, der ønsker en god lokalforankret bankforbindelse med hjertet på rette sted, lyder det fra Martin Søby Frydkær.

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.