Søg
Close this search box.

Kundeudtalelse

En lokalbank der ser mulighederne

24. februar 2022

– Havde det ikke været for Hvidbjerg Bank, stod jeg måske ikke her i dag og kunne fejre 1-års fødselsdag i min virksomhed. I disse dage er det nemlig et år siden, at Hvidbjerg Bank hjalp mig i mål med finansieringen af min MAN-lastbil. Jeg talte med flere banker i lokalområdet, men Hvidbjerg Bank havde en helt særlig tilgang, og så nogle muligheder, de andre banker ikke så. Det blev udslagsgivende, og vi fandt en rigtig god løsning, så jeg kunne få etableret min vognmandsforretning og komme i gang.

– Det er jeg faktisk rigtig glad for, fortæller vognmand Arne Pedersen, mens han stolt kaster et blik på den flotte MAN-lastbil,
som 
han købte fra ny. Vi fik det til at lykkes. 

Ifølge Arne Pedersen kan Hvidbjerg Bank noget helt særligt, når det handler om den lokale tilgang, og viljen til at ville kunderne det bedste. 

– Jeg var også i dialog med andre større pengeinstitutter i Lemvig-området, men det blev det hurtigt kompliceret at finde frem til
den rigtige løsning, fortæller Arne Pedersen.

– Heldigvis valgte jeg at kontakte Hvidbjerg Bank. Her var det Charlotte Harpøth der så mulighederne. Hun er en fantastisk rådgiver med masser af erfaring indenfor erhvervsområdet – og hun fik uden nogen form for tøven tingene til at lykkes. 

Da Arne Pedersen købte den spritnye lastbil i begyndelsen af 2021, havde den ikke en eneste kilometer på tælleren, men i disse dage bliver lastbilen et år gammel, og den har netop rundet 140.000 km.

– Vi spilder ikke tiden – der er masser at lave, og jeg er nærmest på vejen konstant, lyder det fra Arne Pedersen.

– Fragten bliver leveret til tiden, regningerne bliver betalt til tiden. Det går strygende i forretningen, og der er gode penge på firmakontoen.
Jeg er bare så glad for, at jeg har fået foden på egen speeder. Jeg er Hvidbjerg Bank og Charlotte Harpøth
meget taknemmelig, slutter den tilfredse vognmand.

Arne Pedersen springer op i førerhuset, starter lastbilen, slår blinkeren til og sætter i gang. Der er ingen tid at spilde. Kunden venter i Spjald, og Arne Pedersen vil gerne stå på mål for sine aftaler og levere til tiden.

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.