Nyheder

Vi øger private kunders beskyttelse mod IT-svindlere

Flere og flere af vores privatkunder oplever desværre at blive kontaktet af svindlere, som udgiver sig for at være vores rådgivere, der ringer for at hjælpe dem. I virkeligheden ringer de for at franarre dig dine NemID- og kortoplysninger, så de kan tømme dine konti.

Vores kunder har desværre også været udsat for, at de i forbindelse med disse opkald har fået stjålet store beløb fra den person, de troede var fra banken, og som de havde tillid til, ville hjælpe dem.

Særligt de seneste uger er presset på vores kunder steget massivt og svindlerne er dygtige og forberedte. Svindlerne forbereder sig nemlig inden de ringer til dig. De har måske tidligere ringet til dig og noteret andre oplysninger om dig, som de nu bruger til at overbevise dig om, at de er ansat i banken. Svindlerne bringer typisk også vores kunder under pres og fortæller, at det kan have store konsekvenser, hvis oplysningerne ikke udleveres hurtigt.

Et opkald fra en svindler kan have store økonomiske konsekvenser for offeret, men det kan også have personlige konsekvenser. Vi vil gerne passe godt på vores kunder og ændrer derfor i opsætningen af vores netbank for privatkunder, således du maksimalt kan overføre 25.000 kr. dagligt. Du kan selvfølgelig stadig overføre større beløb, du skal blot kontakte banken for hjælp. Vi kan både hjælpe dig med at foretage overførslen, men vi kan også ændre i opsætningen af din netbank, således du midlertidigt kan overføre større beløb.

Ændringen medfører også en beløbsbegrænsning i forhold til betaling af girokort og udenlandske overførsler.

Vi ændrer dette, fordi vi ønsker at passe på dig og din økonomi.

Du er altid velkommen til at ringe til os og høre, hvad denne ændring konkret betyder for dig. Du finder oplysningerne på din lokale rådgiver her.

Du finder gode råd mod at beskytte dig mod IT-kriminelle her på vores hjemmeside. Nedenstående er blot et uddrag af de oplysninger, du finder her på hjemmesiden:

Stop bankrøveriet i din egen stue

Politiet har endvidere også række gode råd til, hvordan du undgår misbrug af dit NemID og dine kortoplysninger