Søg
Close this search box.

Nyheder

Pressemeddelelse

Meget tilfredsstillende 2024 for Hvidbjerg Bank A/S - det bedste resultat i bankens historie.

Hvidbjerg Bank opnåede i 2024 et resultat før skat på 45,6 mio. kr. mod 43,9 mio. kr. året før.
Resultatet forrenter bankens egenkapital med 16,9 %.

  Resultatet efter skat blev på 34,5 mio. kr. mod 33,6 mio. kr. året før. Banken foreslår at udbetale
udbytte med 2 kr. pr. aktie, hvilket er første gang siden 2008.

Banken anser resultatet, som er det bedste i bankens historie, for at være meget tilfredsstillende.

  Basisindtjeningen, som er resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån, er steget fra
36,7 mio. kr. til 37,1 mio. kr. En høj basisindtjening sikrer, at banken kan modstå eventuelle
negative kursreguleringer på værdipapirer eller tab på kunder.

Hvidbjerg Bank A/S har i 2024 kunnet indtægtsføre nedskrivninger med 0,3 mio. kr., mod at
udgiftsføre 2,3 mio. kr. i 2023, hvilket er bedre end banken forventede ved årets begyndelse.

 Inflationen har i 2024 været aftagende, hvor Nationalbanken har nedsat styringsrenten 4 gange
med 0,25 %. Det forventes, at der vil komme flere rentenedsættelser igen i 2025, men der kan
være usikkerhed omkring omfanget heraf, særligt grundet den geopolitiske situation med krig flere
steder i verden og Donald Trump som ny præsident i USA, hvilket kan få inflationen til at stige igen
på baggrund af bebudet told.

Banken venter fortsat i 2025 tilgang af nye kunder og god aktivitet med baggrund i bankens fokus
på lokalsamfundet kombineret med gode kundeoplevelser. 

Jens Odgaard udtaler: I banken er vi meget stolte og ydmyge over det flotte resultat i 2024. Vi har
endnu en gang fået flere kunder, som er med til at bakke op om banken.
Det har været en stor dedikeret indsats hos bankens medarbejdere og også hos de mange gode
ambassadører, som banken har, og som hele tiden er med til at anbefale banken.
Vi kan se i kundeundersøgelser, at vores kunder efterspørger hurtige svar og at kunne få fat i deres
personlige kunderådgiver, når de f.eks. skal købe bolig eller bil.
Det er den måde vi arbejder på og med nye tiltag vil vi gøre kundeoplevelsen endnu mere
nærværende og med hurtigere svartider.

Spørgsmål til denne pressemeddelelse kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard
på telefon 9695 5220 eller på mail jo@hvidbjergbank.dk.

Hent PDF fil her.