Søg
Close this search box.

Om MitID

Ny funktion i MitID app’en gør det nemmere at få MitID hjemmefra

I MitID appen er der kommet en såkaldt pas-funktionalitet. Det betyder, at man kan få MitID direkte i MitID appen, så længe man også har et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas til at bekræfte ens identitet. Det betyder altså, at man på en og samme gang både kan bekræfte sin identitet (vha. passet), oprette sit bruger-ID og endelig aktivere MitID appen – og det foregår alt sammen i appen. 

App’ens nye funktion giver dig også mulighed for at hjælpe andre med at få MitID fra netop din telefon, hvis dine pårørende ikke selv har en telefon, der kan bruges. 

Det er et alternativ til de øvrige måder at få MitID på: I net-/mobilbanken, på MitID.dk eller i Borgerservice. Funktionaliteten er især et tilbud til dem, som gerne i ro og mag derhjemmefra vil have MitID og dermed kan spare turen i Borgerservice. Det drejer sig især om:

Dem, der skal opdatere deres ID-oplysninger i NemID for at blive klar til MitID – og som ikke har NemID nøgleapp
Dem, der ikke har en telefon, der kan scanne deres pas
Dem, der ikke har NemID i dag og skal have MitID, fx unge, som bliver gamle nok til at få MitID eller tilflyttere.

Hen over sommeren og ud på efteråret kommer der endnu flere opdateringer i MitID app, så det også bliver muligt at bestille og aktivere fx MitID kodeviser og kodeoplæser direkte fra MitID appen. På sigt bliver det også muligt at få MitID i MitID app med udenlandske pas og Schengen ID-kort med chip. Datoerne vil løbende blive meldt ud på MitID.dk.

FILM - sådan gør du

Afspil video

SÅDAN FUNGERER Mit ID

MitID er primært en app
De fleste vil få MitID som app, da det er en praktisk løsning. Men der vil være alternativer til dem, der enten ikke kan eller ønsker at bruge en app.

Der findes alternativer til app
MitID er primært en app, men der vil være fysiske alternativer (MitID kodeviser, -kodeoplæser og -chip) til dem, der enten ikke kan eller ønsker at bruge en app.

MitID er nemt at bruge
Når du har fået MitID, er det nemt at bruge i din hverdag: Med et enkelt swipe kan du godkende eller logge ind med MitID.

Pas godt på dit personlige MitID
Selvom vi styrker sikkerheden, har du også et ansvar for at passe godt på dit personlige MitID.

Sæt tid af til at få MitID
MitID er dit bevis for, hvem du er på nettet. Derfor skal du igennem en række trin for at få det,
så vi er sikre på, at dine oplysninger registreres korrekt. Sæt god tid af til at få det.

Fra NemID til MitID – pas på svindel

Udlever aldrig dit bruger-ID eller dine koder – hverken til NemID eller MitID.
Det vil hverken offentlige myndigheder, banken, supporten eller andre bede dig om.

Se her, hvordan du passer på MitID:

Se også på sikkerdigital.dk, hvordan du lærer at spotte fx falske mails eller hjemmesider.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om MITID her

Hvad er MitID?
MitID er næste generation NemID. Det er det ID, du skal bruge, når du skal bevise, hvem du er, når du fx logger ind på din netbank, tjekker årsopgørelsen eller har brug for at skrive under digitalt. Du kan bruge MitID til alt det, som du plejer at bruge NemID til. MitID indfases i løbet af 2021 og 2022, og imens fungerer både NemID og MitID sideløbende. Derfor er det vigtigt, at du beholder dit NemID, også efter du har fået MitID.

Hvad kan jeg bruge MitID til?
Du kan bruge MitID til alt det, som du plejer at bruge NemID til, fx gå på netbank eller læse digital post fra det offentlige. MitID indfases i løbet af 2021 og 2022. Behold derfor NemID nøgleapp eller nøglekort indtil videre.

Hvornår kommer MitID?
Overgangen til MitID vil strække sig over en længere periode fra oktober 2021 til sommeren 2022. Når det er din tur til at få MitID, vil du modtage en besked fra din bank. Beskeden får du enten i din net-/mobilbank eller i Digital Post – og ingen andre steder. Det betyder, at du skal være logget ind på din net-/mobilbank for at kunne se beskeden. Der er mange, der skal have MitID, og derfor kan der godt gå noget tid, før det bliver din tur – måske bliver det først i 2022. Når du har fået MitID, er det vigtigt, at du beholder NemID, for du skal stadig bruge det i nogle sammenhænge. Du får besked, når du ikke længere skal have NemID – enten af din bank eller af Digitaliseringsstyrelsen.

Hvorfor erstattes NemID?
NemID er en sikker løsning i dag, men MitID er et mere tidssvarende ID, der gør os klar til fremtidens digitale muligheder og udfordringer. Du kan bruge MitID til alt det, du tidligere har brugt NemID til, fx logge på netbanken eller læse post fra det offentlige.

Kan jeg fortsætte med at bruge NemID?
Nej, for på sigt bliver NemID helt erstattet af MitID. Når NemID lukker, lukker også nøglekortet og NemID nøgleapp. Men det sker først et godt stykke inde i 2022. Indtil videre er det vigtigt, at du beholder NemID, for du skal stadig bruge det i nogle sammenhænge. Du får besked, når du ikke længere skal have NemID – enten af din bank eller af Digitaliseringsstyrelsen.

Kommer MitID til at koste mig noget?
Nej, MitID kommer som udgangspunkt ikke til at koste dig noget.

  • MitID app er gratis, og det er de første tre MitID kodevisere og MitID kodeoplæsere også. Deres batteri holder ca 10 år (ved normal brug), så det er kun, hvis du mister MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser flere gange, at der kan komme brugerbetaling.
  • Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde har med særligt følsomme oplysninger at gøre eller har behov for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID chip. Chippen kobles til computeren, enten kontaktløst (NFC) eller via USB. Du godkender ved at trykke på en knap på chippen. Chippen kan først tilkøbes efter, at man har taget MitID i brug på anden vis, fx MitID app.

Hvad gør i for personer med særlige behov (fx ældre, personer med handicap el. lign)?
Alle, der bruger NemID i dag, skal kunne bruge MitID. Derfor er der forskellige måder at bruge MitID på:

  • Langt de fleste vil have glæde af MitID appen. Den er et oplagt valg, hvis du i dag bruger NemID nøgleapp. MitID appen kan fungere på hovedparten af alle nyere smartphones (se mere under: Hvilke krav er der til min smartphone/tablet, hvis jeg skal bruge MitID app?). Hvis du ikke bruger NemID nøgleapp i dag, men ønsker at bruge MitID app, kan du sagtens det.
  • Du kan få en MitID kodeviser. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender.
  • Hvis du har et synshandicap, kan du i dag vælge mellem to løsninger med NemID: Et nøglekort med stor skrift eller Voice Response-løsningen, hvor du bliver ringet op på din telefon og får læst nøglen op. Med MitID kan du i stedet bruge MitID kodeoplæser. MitID kodelæser har en stor skærm, hvor koden vises. Den kan også læse koden højt. Du kan tilslutte høretelefoner, så ingen andre kan høre med. Du behøver ikke bevise, at du har et synshandicap, for at få en MitID kodeoplæser.
  • Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde har med særligt følsomme oplysninger at gøre eller har behov for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID chip. Chippen kobles til computeren, enten kontaktløst (NFC) eller via USB. Du godkender ved at trykke på en knap på chippen. Chippen kan først tilkøbes efter, at man har taget MitID i brug på anden vis, fx MitID app.

Hvordan får jeg MitID?
Når det er din tur til at få MitID, vil du modtage en besked fra din bank. Beskeden får du enten i din net-/mobilbank eller i Digital Post – og ingen andre steder. Du skal være logget ind på din net-/mobilbank for at kunne se beskeden. Når du har modtaget beskeden, har du 30 dage til at få MitID. Har du brug for hjælp til at få MitID, så er det din bank, du skal kontakte.

Hvad kan jeg gøre nu for at forberede mig?
Du får automatisk besked i net-/mobilbanken eller via Digital Post, når det er din tur til at få MitID. Det betyder, at du skal være logget på din net-/mobilbank for at kunne se beskeden. Du kan med fordel forberede dig, så det går så nemt som muligt. Du kan:

  • Finde på et bruger-ID, som er dét, du skal taste, hver gang du skal bruge MitID. Det er vigtigt, at du vælger et bruger-ID, som er nemt for dig at huske, men svært for andre at gætte. Dit bruger-ID skal bestå af 5-48 tegn og bør være en kombination af bogstaver, tal og specialtegn. Der er ikke forskel på store og små bogstaver. Du må ikke bruge dit CPR-nummer som bruger-ID. Det skyldes, at det er for let at tilegne sig for svindlere, og det kan sætte nogle brugere i en sårbar situation. Derfor er det ikke muligt at vælge en CPR-lignende talkombination. Er dit bruger-ID i NemID ikke dit CPR-nummer eller et CPR-lignende nummer (dvs. 10 tal), så er det automatisk reserveret til dig i MitID. Du har altid mulighed for at ændre dit bruger-ID på MitID.dk
  • Beslutte, om du ønsker MitID app, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser. Hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, kan du læse mere under: Når du skal have MitID – Hvordan ved jeg, om det er MitID app, kodeviser, kodeoplæser og chip, som passer bedst til mig?

Begge dele skal du indtaste og/eller vælge, når du skal igennem processen med at få MitID.

Hvad hvis jeg ikke har NemID?/Er det et krav, at jeg skal have MitID?
Det er ikke et krav, at du skal have MitID, ligesom NemID heller ikke er obligatorisk. Men NemID bliver på sigt lukket. Det betyder, at hvis du har NemID i dag og gerne vil fortsætte med at betjene dig selv på nettet, så skal du have MitID. Hvis du har brug for hjælp til at få MitID, kan du altid kontakte din bank. Du kan også få hjælp på MitID.dk.

Hvad afgør, hvornår det er min tur til at få MitID?
Alle vil få MitID i løbet af 2021-2022. Det er op til bankerne at vurdere, i hvilken rækkefølge de får deres kunder over på den nye løsning. Du får besked, når det er din tur. Beskeden får du enten i din net-/mobilbank eller i Digital Post – og ingen andre steder. Det betyder, at du skal være logget ind på din net-/mobilbank for at kunne se beskeden.

Kan man selv vælge, hvornår man vil have MitID, altså uden at vente på besked fra banken?
Det er bankernes ansvar at få deres kunder fra NemID til MitID. Det betyder, at det først er din tur til at få MitID, når du får besked om det i din net- eller mobilbank. Har du brug for at komme hurtigere i gang, har du mulighed for selv at starte migreringen. Det vil være forskelligt fra bank til bank, hvordan denne mulighed præsenteres. Kan du ikke få MitID via din bank, kan du alternativt få MitID på MitID.dk. Vi vil dog gerne bede dig vente, indtil du får besked af din bank. Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle, der kan få MitID med det samme. Nogle NemID-brugere skal først opdatere deres ID-oplysninger via NemID Nøgleapp. Gælder det for dig, vil du få at vide, hvad du skal gøre.

Hvordan opdaterer jeg mine ID-oplysninger?
Dine ID-oplysninger i NemID skal være opdaterede, før du kan få MitID. Der kan dog være forskel på, om du skal gøre noget aktivt eller ej, da det afhænger af, hvordan dit NemID er blevet udstedt. Hvis du skal opdatere ID-oplysninger via NemID nøgleappen, fremgik det af det brev, du modtog fra Digitaliseringsstyrelsen via Digital Post i begyndelsen af oktober 2021.

Den nemmeste måde at opdatere dine oplysninger på er at bruge NemID nøgleapp. Ud over nøgleappen skal du bruge:

  • Dansk pas med chip. Det gælder som hovedregel pas, som er udstedt efter den 1. januar 2012. Når passet bliver scannet, tjekker appen i Rigspolitiets systemer, at passet er gyldigt.
  • En smartphone, der kan aflæse en chip (NFC-læser). Det kan de fleste Android-telefoner og iPhone 7 og opefter. Vær opmærksom på, at på nogle Android-telefoner skal man selv aktivere NFC-læseren.

Har du ikke et gyldigt, dansk pas eller en telefon med NFC, så skal du vente. Du vil få besked fra Digitaliseringsstyrelsen i det nye år, hvad du skal gøre. Det kan være, du skal en tur i borgerservice, men det bliver først muligt fra 2022.

Læs vejledningen til hvordan du opdaterer dine ID-oplysninger

Hvordan bruger jeg MitID?
Der er forskellige måder at bruge MitID på. Man kan bruge MitID app med et swipe eller få sine koder via MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser. Disse muligheder er gratis at få og bruge.

  • MitID app: MitID er først og fremmest en app til smartphone eller tablet. Med MitID app kan man fx logge på netbank eller læse digital post fra det offentlige.
  • MitID kodeviser: MitID kodeviser er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for at bruge MitID app. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender.
  • MitID kodeoplæser: MitID kodeoplæser er et alternativ til dem, der ser dårligt eller har et synshandicap. MitID kodelæser har en stor skærm, hvor koden vises – eller den kan læse koden højt. Høretelefoner kan tilsluttes, så ingen andre kan høre med.
  • MitID chip: Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde har behov for en ekstra sikkerhed eller for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID chip. Chippen kobles til computeren, enten kontaktløst (NFC) eller via USB. Du godkender ved at trykke på en knap på chippen. Chippen kan først tilkøbes efter, at man har taget MitID i brug på anden vis, fx MitID app.

Er det besværligt at få MitID?
Du skal igennem en række trin for at få MitID, så du bliver knyttet korrekt til din digitale identitet. På den måde sikrer vi, at andre ikke kan give sig ud for at være dig på nettet. Når du skal have MitID, kan du med fordel følge disse gode råd:

  • Det er vigtigt, at du sætter god tid af til at få MitID.
  • Du kan finde gode råd og guides på MitID.dk, se fx animationsfilm på Youtube om, hvordan du får MitID app.
  • Det kan være en hjælp, hvis du på forhånd har valgt dit bruger-ID og taget stilling til, om du ønsker MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser.
  • Henvend dig til din bank, hvis du har brug for hjælp til at få MitID.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en smartphone, eller hvis jeg ikke ønsker at benytte appen?
Der er alternativer til appen:

  • MitID kodeviser: MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser.
  • MitID kodeoplæser: MitID kodeoplæser er et alternativ til dem, der har et synshandicap. MitID kodelæser har en stor skærm, hvor koden vises. Den kan også læse koden højt. Du kan tilslutte høretelefoner, så ingen andre kan høre med.
  • Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde arbejder med særligt følsomme oplysninger eller har behov for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID Chip. Chippen kobles til computeren, enten kontaktløst (NFC) eller via USB. Du godkender ved at trykke på en knap på chippen. Chippen kan først tilkøbes efter, at man har taget MitID i brug på anden vis, fx MitID app.

Hvordan ved jeg, om det er MitID app, -kodeviser, -kodeoplæser eller -chip, som passer bedst til mig?
Langt de fleste vil have glæde af MitID appen. MitID appen kan fungere på hovedparten af alle nyere smartphones, læs mere under: Hvilke krav er der til min smartphone/tablet, hvis jeg skal bruge MitID app? Hvis du ikke bruger NemID nøgleapp i dag, men ønsker at bruge MitID app, kan du godt det.

Hvis du ikke har mulighed for at anvende MitID appen, er der forskellige andre måder at bruge MitID på:

  • Du kan få en MitID kodeviser. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender.
  • Hvis du har et synshandicap, kan du i dag vælge mellem to løsninger med NemID: Et nøglekort med stor skrift eller Voice Response-løsningen, hvor du bliver ringet op på din telefon og får læst nøglen op. Med MitID kan du i stedet bruge MitID kodeoplæser. MitID kodelæser har en stor skærm, hvor koden vises. Den kan også læse koden højt. Du kan tilslutte høretelefoner, så ingen andre kan høre med. Du behøver ikke bevise, at du har et synshandicap, for at få en MitID kodeoplæser.
  • Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde har behov for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag eller arbejder med særligt følsomme personoplysninger, kan du tilkøbe en MitID chip. Chippen kobles til computeren, enten kontaktløst (NFC) eller via USB. Du godkender ved at trykke på en knap på chippen. Chippen kan først tilkøbes efter, at man har taget MitID i brug på anden vis, fx MitID app.

Hvilke krav er der til ens bruger-ID?
Et bruger-ID skal opfylde følgende kriterier for at blive godkendt:

  • Det skal indeholde 5–48 tegn.
  • Det må kun indeholde disse tegn (det samme tegn må gerne forekomme flere gange): abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå0123456789{}!#$^,*()_+-=:;?.@ og mellemrum.
  • Det må ikke være det samme som dit CPR-nummer eller bestå af 10 tal.
  • Det må ikke starte eller slutte med mellemrum.
  • Det må ikke være optaget af en anden MitID bruger.
  • Husk, at dit bruger-ID ikke er det samme som din adgangskode.

Hvad gør jeg, hvis jeg prøver at bruge MitID app, men det ikke går alligevel?
Du kan bestille MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser senere, hvis du alligevel ikke ønsker at bruge appen.

Hvornår afsluttes overgangen fra NemID til MitID?
De første få MitID fra oktober 2021, og flytningen af over 5 mio. slutbrugere fra NemID til MitID fortsætter langt ind i 2022. Flytningen afvikles med fokus på en god brugeroplevelse og vil derfor blive afviklet i et tempo, der tager hensyn til kapaciteten i forhold til registrering og support hos borgerservice og bankerne. Overgangen til MitID vil være afsluttet senest 30. juni 2022. Indtil videre er det vigtigt, at du beholder NemID, for du skal stadig bruge det i nogle sammenhænge. Du får besked, når du ikke længere skal have NemID – enten af din bank eller af Digitaliseringsstyrelsen.

Hvilke krav er der til ens pinkode til MitID app’en?
Når du skal vælge pinkode til din MitID app, er der nogle ting du skal være opmærksom på:

  • PIN kode er altid 6 tegn.
  • En PIN kode med identiske numre er ikke tilladt, fx. 111111.
  • Sekvensen 123123 er ikke tilladt.
  • Visse tastatursekvenser er ikke tilladt, fx 012345, 123456, 234567, 345678, 456789, 543210, 654321, 765432, 876543 eller 987654.
  • Visse numeriske tastatursekvenser er ikke tilladt, fx 147258, 321654, 789456, 159753, 123654, 654987, 258369, 456123, 753159 eller 456987

Hvilke krav er der til min smartphone eller tablet, hvis jeg skal bruge MitID app?
Den korte version er, at du kan få MitID app på de fleste android-telefoner eller på iPhone 5S og nyere (skal være opdateret til mindst iOS 12).

Det centrale er, at du skal have et operativsystem og en internetbrowser, som understøtter brug af MitID og MitID app.

MitID appen kan fungere på hovedparten af alle smartphones. Det er versionen af styresystemet på din smartphone, der afgør, om MitID appen kan fungere. MitID appen fungerer på de styresystemer, som har minimum 2% af det danske marked. Det skyldes, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng til fx sikkerhedsopdateringer og anden funktionalitet.

Pr. 1. juni 2021 er følgende kombinationer understøttet på mobiltelefon og tablet:

  • Apple iOS 12, 13 og 14 med seneste udgave af Mobile Safari, Google Chrome eller in-app (SFSafari View Controller) internetbrowser.
  • Google Android 7, 8, 9, 10 og 11 med seneste udgave af Google Chrome, in-app (Custom tabs) eller Samsung Browser 14 internetbrowser.
    Anvender du et operativsystem eller en internetbrowser, som ikke understøtter brug af MitID, kan vi ikke garantere, at MitID fungerer.

Bemærk, at MitID app kun kan installeres på enheder, hvor sikkerheden kan garanteres – hvis du har ændret i sikkerhedsindstillinger (hvis du fx har jailbreaket eller rooted din mobiltelefon), eller hvis du benytter en beta-version af iOS eller Android, kan du ikke installere MitID app.

Kan appen hentes på Huawei telefoner?
Kun hvis appen hentes fra Google Play eller Apple Appstore. AppGallery understøttes p.t. ikke.

Kan man være flere personer om den samme MitID app?
Hvis I er flere personer i samme husstand, som fx benytter den samme tablet, kan I bruge den samme MitID app. I skal logge på med hver jeres bruger-ID, da man kun må bruge sin egen MitID identitet. Hvis I bruger den samme app, kan I derfor ikke bruge ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk til at åbne MitID appen med. Så skal I bruge jeres personlige MitID app PIN-kode i stedet.

Er det sikkert at være flere brugere på MitID appen på samme smartphone/tablet?
Ja. Hvis I er flere personer i samme husstand, som fx benytter den samme tablet, kan I bruge den samme MitID app. I skal bruge hver jeres bruger-ID, da man kun må bruge sin egen MitID identitet. Hvis I bruger den samme app, kan I derfor ikke bruge ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk til at åbne MitID appen med. Så skal I bruge jeres personlige MitID app PIN-kode i stedet.

Hvorfor skal jeg ikke indtaste en en adgangskode i MitID app?
Som bruger skal man ikke indtaste en adgangskode sammen med sit bruger-ID’et, ligesom man gør det i NemID nøgleapp dag. I stedet kan man gå direkte i MitID app for at godkende en anmodning, efter at man har indtastet sit bruger-ID.

Det skyldes, at adgangskoden er indlejret i MitID appen, mens den i NemID nøgleapp lå uden for appen.

Når adgangskoden er indlejret i appen på denne måde og ikke lokalt på en enhed, er det med til at øge sikkerheden i løsningen. For når den er indlejret i appen, kommer man ikke til uforvarende at indtaste det på fx en falsk hjemmeside.

Hvorfor får jeg ikke en notifikation på min telefon, når jeg skal godkende noget i MitID appen?
Når man som bruger skal godkende noget i MitID appen, får man ikke en notifikation, hvorigennem man kan åbne MitID appen automatisk. I stedet skal man selv gå ind i MitID appen og åbne denne. På den måde minimeres risikoen for, at man som bruger uforvarende kommer til at godkende en handling med MitID, som man ikke selv har startet.

Indsamles og opbevares persondata i MitID app?
MitID appen indsamler ingen personlige informationer til tredje part, kun evt. notifikationer til den person, som har aktiveret MitID appen.

Hvordan får jeg MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser?
Når du skal have MitID, skal du igennem en række trin. Her kan du blandt andet vælge, om du ønsker at få en MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser, som du kan få tilsendt med posten. Når du har modtaget din MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser, skal den aktiveres, så den tilknyttes dig. Det får du mere at vide om, når du modtager kodeviseren eller kodeoplæseren. Både MitID kodeviser og MitID kodeoplæser er gratis. Du behøver ikke bevise, at du har et synshandicap, for at få MitID kodeoplæser.

Hvor meget koster MitID chippen?
MitID chippen har en brugerbetaling på 143,75 kr. og vil kunne bestilles på MitID.dk

Hvilke krav er der til ens adgangskode til MitID-kodelæser, -kodeoplæser og –chip?
Når du skal vælge adgangskoden til dit fysiske identifikationsmiddel (MitID-kodeviser, -kodeoplæser eller –chip), er der nogle krav du skal være opmærksom på:

  • Koden skal være mellem 8-64 tegn i længde (der er forskel på store og små bogstaver)
  • Må ikke indeholde bruger-id
  • Må ikke være ”sortlistet” i MitID

MitID sortlisten er en liste over kombinationer af tegn, der ikke må forekomme i adgangskoden. Listen er tilpasset dansk kontekst, blandt andet med erfaringerne fra NemID, men listen indeholder også internationale elementer. Listen udvikles og vedligeholdes løbende, men reglerne for listen vil ikke blive yderligere detaljeret, da dette vil være i strid med listens formål.

Udover sortlisten vil du under indtastningen også kunne se din adgangskodes styrkeindeks. Dette styrkeindeks er kun vejledende og tænkt som en hjælp til at lave en stærk adgangskode.

Er MitID sikkert?

  • Ja, MitID er en sikker løsning.
  • Nøglekortet, som i dag kan kopieres og misbruges, hvis det havner i de forkerte hænder, udfases med MitID.
  • Når du bruger MitID, kan du se, hvilken handling du er ved at foretage – fx hvilket beløb du er ved at overføre mv. Hvis du bruger MitID app, kan du også se informationerne i appen.
  • Med MitID styrker vi sikkerheden, så det bliver sværere at udnytte andres digitale identitet. Fx får du altid besked via MitID appen, SMS eller e-mail, hvis MitID appen aktiveres på en ny enhed. Du kan også vælge at få besked, hver gang dit personlige MitID bliver anvendt

Du kan læse mere om sikkerheden omkring MitID her.

Hvordan undgår man svindel med MitID?
Med MitID bliver du bedre beskyttet mod identitetstyveri, da du kan få besked både gennem MitID appen, på SMS eller e-mail, hvis fx MitID appen aktiveres på en ny enhed. Derudover kan du vælge at få besked, hver gang dit personlige MitID bliver anvendt. Samtidig stilles der høje krav til identitetssikring, dvs. at du kan dokumentere din identitet, når du skal have MitID.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister min mobiltelefon?

  • Hvis du mister din telefon, skal du straks spærre den MitID app, som er tilknyttet den telefon, du har mistet. Det gør du enten på MitID.dk eller ved at ringe til MitID supporten.
  • Med MitID kan du have en backup ved at installere MitID appen på flere enheder, fx både på din mobiltelefon og din tablet. Så kan du også benytte den anden enhed til at genetablere MitID appen på en ny mobil.
  • Hvis du har andre MitID identifikationsmidler, kan du logge ind på MitID.dk og få aktiveringskode og midlertidig PIN-kode til en ny MitID app.
    Hvis du har mistet din MitID app, og den var dit eneste identifikationsmiddel, kan du gå til MitID.dk og få en aktiveringskode og midlertidig PIN-kode til en ny MitID app, men det kræver, at du har NemID. På sigt vil det blive muligt at få MitID app genetableret på en ny mobil enhed ved hjælp af dit pas, hvis du har mistet din mobiltelefon, men det er ikke udviklet endnu.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister min kodeviser eller kodeoplæser?

  • Hvis du har MitID app, kan du logge ind på MitID.dk og bestille en ny kodeviser eller kodeoplæser.
  • Hvis du ikke har MitID app, skal du henvende dig i borgerservice.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg oplever problemer med at få MitID?
Hvis du har problemer med at få MitID, kan du altid kontakte din bank.

Hvor kan jeg fysisk få hjælp til at få MitID
Du skal i første omgang kontakte din bank. Så vurderer de, hvordan de bedst hjælper dig videre.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg har problemer med at bruge MitID?
Du kan henvende dig til MitID support eller til dem, der står bag den hjemmeside, hvor du er stødt på problemer.

Kan man hente en MitID kodeviser eller -kodeoplæser på borgerservice på vegne af en anden borger?
Hvis man har en fuldmagt med ned i borgerservice, kan man hente fx en MitID kodeviser for en anden borger, fx som pårørende eller IT-frivillig.

Skal jeg have MitID, hvis jeg bor i udlandet? Hvordan gør jeg?
Ja, hvis du har NemID i dag, skal du have MitID på MitID.dk. Som NemID-bruger modtager du et brev i Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen og MitID partnerskabet, der fortæller, hvad lige præcis du skal gøre for at få MitID. Indtil da skal du ikke gøre noget.

Hvad gør jeg, hvis jeg har et udenlandsk telefonnummer?
MitID vil understøtte udenlandske mobilnumre.

Vil MitID være anerkendt som europæisk eID?
Ja, MitID vil også være anerkendt som europæisk eID.

Skal jeg bruge MitID, hvis jeg har en virksomhed?
Hvis du i dag bruger dit private NemID, når du skal benytte digitale services i forbindelse med din virksomhed, kan du fremover også bruge MitID i erhvervsmæssig sammenhæng. Det gælder fx, hvis du er virksomhedsejer eller har fuld tegningsret i en virksomhed. NemID privat til erhverv bliver til MitID privat til erhverv.

Du kan automatisk bruge MitID i erhvervsmæssig sammenhæng, så snart du som privatperson har fået MitID. Du skal altså ikke foretage dig yderligere.

Øvrige virksomheder og foreninger får ny erhvervsløsning i 2022.
Har man medarbejdere i sin virksomhed eller medlemmer i en forening, der skal kunne agere digitalt på vegne af virksomheden/foreningen, kan de også i fremtiden bruge deres private MitID. Det sker via den nye erhvervsløsning MitID Erhverv, der erstatter NemID medarbejdersignatur. MitID Erhverv lanceres i 2022.

Skal jeg bruge MitID, hvis jeg repræsenterer en forening?
Ja, hvis du kan repræsentere en forening, kan du benytte dit private MitID, når MitID erstatter NemID.  

Som noget nyt kan en foreningsrepræsentant i frivillige foreninger samt alm. foreninger, andelsforeninger og særlige foreninger fra efteråret 2021 også benytte sit private NemID, og siden MitID, når MitID erstatter NemID.  Foreningen kan registrere én foreningsrepræsentant i CVR-registret, og det er denne foreningsrepræsentant, der alene kan gøre brug af sit private NemID og siden MitID.

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.