Søg
Close this search box.

Nyheder

Nye bankprodukter i Hvidbjerg Bank

Hvidbjerg Bank er den lokale bank med særligt fokus på nærhed og lokale værdier. Her handler det om menneskelig kontakt,
nærvær og god service. Men det handler ikke altid kun om at tænke lokalt, for klimaforandringerne gør det nødvendigt også at tænke globalt.

Klimaforandringerne er en global udfordring, som betyder meget for os alle. Hvidbjerg Bank vil gerne medvirke, hvor det er muligt.
Ikke mindst når det handler om at gøre en lille positiv forskel i kampen mod klimaforandringerne.
Derfor lancerer banken nu to nye produkter, som gør det nemmere for kunderne at træffe de klimavenlige valg.

Nye attraktive bil- og boliglån
Det ene produkt er et billån med attraktiv lav rente til dig, der vælger at købe hybrid- eller elbil.
Dette produkt tilbydes både til private og til erhvervskunder.

Det andet nye bankprodukt er et boliglån til private, som sikrer ekstra lav rente,
når det gælder boligforbedringer eller nybyg med særligt fokus på energiforbedringer.

En helt naturlig udvikling
Ifølge bankdirektør Jens Odgaard er de nye produkter vigtige. Ikke kun for banken og bankens kunder.

– I Hvidbjerg Bank vil vi gerne påtage os et medansvar ved at bidrage til den grønne omstilling.
Derfor er det helt naturligt for os at overveje, hvordan vi som moderne pengeinstitut kan være med til at gøre en lille forskel.
Her er vores nye produkter blandt de tiltag, der kan medvirke til at bringe tingene i den rigtige retning, når det gælder miljøet,
forklarer han.

– Biler med nul-emission og investeringer i boligen med særligt fokus på energioptimering er oplagte, når man gerne vil medvirke til at reducere unødvendig udledning. For os er det derfor helt naturligt at tilbyde produkter, der fremmer energirigtige valg, når der investeres.

Positiv udvikling i Hvidbjerg Bank
Hvidbjerg Bank befinder sig i en positiv udvikling med mange nye kunder og støt stigende aktiviteter. Det glæder Jens Odgaard.

– Hvidbjerg Bank har fokus på nærhed og på de lokale værdier, men vi er også som en ansvarlig bank forpligtet til at forholde os til den globale agenda, når det gælder klimaudfordringerne, fortæller Jens Odgaard og fortsætter:

– Vi er vant til at tage medansvar, og derfor ligger det lige til højrebenet for os også at bidrage med moderne produkter, der er i tråd med tiden.

Bankens rådgivere er klar med yderligere oplysninger om de fordele, der tilbydes i forbindelse med de nye låneprodukter.