Søg
Close this search box.

Ny Medarbejder

Ny medarbejder i Hvidbjerg Bank
har fokus på nærhed og lokale værdier

14. september 2022

Jakob Bisgaard Vester er under uddannelse og er netop blevet ansat i Hvidbjerg Bank i Hvidbjerg.
Her er det målet at blive rådgiver for bankens kunder.

– Indtil for nylig boede jeg i Aarhus sammen med min kæreste, der studerer økonomi,
men grundet mit nye job i Hvidbjerg Bank er jeg flyttet hjem til mine forældre, der bor ved Spøttrup.

Ordene kommer fra 24-årige Jakob Bisgaard Vester, der netop er blevet ansat i Hvidbjerg Bank på Østergade i Hvidbjerg. Han fortsætter:

– På den måde kommer jeg nemmere til og fra arbejdet i banken,
og af samme grund står lejligheden i Aarhus i øjeblikket tom det meste af tiden,
for min kæreste er i praktik i en virksomhed i Viborg.

Væk fra storbyens larm
Jakob Bisgaard Vester er meget tilfreds med at rykke ud af storbyen.
Han savnede de værdier og muligheder, der eksisterer væk fra storbyens larm, for som han siger:

– Jeg har altid været til det nære og lokale. Jeg kommer fra et mindre lokalsamfund og kan godt lide, at alle kender alle, forklarer han.
– Som ung spillede jeg håndbold i Spøttrup, og jeg ved derfor, hvad det betyder, når man står sammen og kæmper for en fælles sag.

Positiv udvikling
Hvidbjerg Bank befinder sig i en positiv udvikling med mange nye kunder og støt stigende aktiviteter på alle fronter.
Det mærker Jakob Bisgaard Vester tydeligt, for der er travlt i afdelingen i Hvidbjerg. Han fortæller:

– Jeg sidder i serviceteamet og bistår bankens rådgivere med hjælp til budgetlægning, indsamling af oplysninger og meget, meget mere.
Det er en spændende verden, og jeg føler, at jeg er havnet på rette hylde. Han fortsætter:
– Hvidbjerg Bank har fokus på nærhed og på de lokale værdier. Her handler det om menneskelig kontakt og netværk,
og at kunden skal være omdrejningspunkt og føle sig tryg og godt behandlet, forklarer Jakob Bisgaard Vester.

Den sociale retshjælp banede vejen
Det har ikke altid ligget i kortene, at Jakob Bisgaard Vester skulle arbejde i et pengeinstitut,
men et praktikophold som finansøkonom i den sociale retshjælp var med til at udstikke kursen:

– Her fandt jeg ud af, at kundenær rådgivning ligger godt til mig. Jeg kan virkeligt godt lide at hjælpe folk med at få styr på tingene,
når det handler om økonomi, budgetter, lån og meget mere.
– I banken får jeg mulighed for at bidrage på samme måde, og jeg er sikker på, at jeg er havnet på den rette hylde,
slutter Jacob Bisgaard Vester med et smil.

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.