Hvidbjerg Bank A/S oplever fortsat positiv udvikling i bankens aktiviteter i første halvår af
2022, særligt indenfor boligområdet, hvor rentestigninger har medført et højt antal låneomlægninger.
Derudover er der positive afvigelser på kursreguleringer og mindre nedskrivninger på
bankens eksponeringer end forventet.
Banken har med baggrund i coronapandemien tidligere hensat 10,3 mio. kr. som et ledelsesmæssigt
skøn til nedskrivningerne. Dette skøn er bibeholdt 30/6 med baggrund i de mange
økonomiske usikkerheder, som tegner sig på nuværende tidspunkt i 2022.
I forbindelse med udarbejdelse af halvårsrapporten estimerer banken et resultat i niveauet
18 mio. kr. før skat.
På denne baggrund opjusterer banken nu forventningerne til resultatet før
skat for 2022 fra intervallet 15 – 20 mio. kr. til intervallet 25 – 30 mio. kr. før skat.
Halvårsrapporten for 2022 offentliggøres som planlagt 18/8 2022.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard på tlf. 9695 5220 eller
jo@hvidbjergbank.dk