Søg
Close this search box.

Ny medarbejder

Dialog i øjenhøjde er altafgørende

14. februar 2023

Michael Bjerregaard er ny erhvervsrådgiver i Hvidbjerg Banks afdeling i Hvidbjerg. Han kommer fra en rådgiverstilling i Skive,
hvor det primært har handlet om regnskaber, budgetter, skat og finansiering spredt over vidt forskellige erhverv og brancher.
Ifølge ham selv er disse kompetencer meget vitale for ham i den nye rolle i banken, hvor netop rådgivning af erhvervskunder bliver et centralt omdrejningspunkt.

– Jeg har altid mine gummistøvler liggende i bagagerummet, når jeg kører ud for at mødes med bankens erhvervskunder.
– Man skal aldrig være for fin til at gå en tur sammen med kunden i marken eller i felten. Det gælder uanset, hvilken branche der er tale om.
Jeg sætter stor pris på den personlige kontakt til kunderne, og jeg er overbevist om, at Hvidbjerg Banks helt særlige fokus på nærhed og lokal forankring vil passe godt til mine værdier og min tilgang til arbejdet, fortæller Michael Bjerregaard.

Fuld transparens mellem rådgiver og kunde
– Jeg vil meget gerne ud og se virksomhederne. Det er meget vigtigt, at kunderne kender mig, og at vi opbygger en stærk relation, forklarer han.
– Relationen er nemlig afgørende for et godt samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at fortælle kunderne, hvorfor vi arbejder,
som vi gør, hvorfor vi beder om de ting, vi beder om, og hvorfor vi stiller de spørgsmål, vi gør.

– Bankkunder er meget forskellige, og der er sjældent to virksomheder, der er ens. Derfor er det utroligt afgørende,
at vi finder de rette løsninger til den enkelte erhvervskunde.
– I sidste ende handler det om at se mulighederne og at få tingene til at lykkes, fortæller Michael Bjerregaard.

Positiv udvikling
Hvidbjerg Bank befinder sig i en meget positiv udvikling med mange nye kunder og stigende aktiviteter på stort set alle fronter.
Det mærkes tydeligt i Hvidbjerg-afdelingen, hvor antallet af medarbejdere længe har været støt stigende. Både når det gælder privatkunder,
og i høj grad også når det gælder omfanget af nye erhvervskunder.
– Hvidbjerg Bank har fokus på nærhed, på lokale værdier og investeringer. Her handler det om menneskelig kontakt og nære relationer.
Kunden skal altid være i centrum, føle sig tryg og godt behandlet, forklarer Michael Bjerregaard og fortsætter:

– Jeg tror, at netop dette sigte er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor det går så godt i Hvidbjerg Bank.

Elsker jagt og natur
Michael Bjerregaard ser sig selv som et ægte naturmenneske. Lange gåture i skoven og især jagt betyder meget,
når der skal kobles af efter travle dage på jobbet.

– Naturen betyder utroligt meget for mig. Oprindeligt blev jeg uddannet landmand og jordbrugsteknolog, og jeg tror,
at koblingen og relationen til naturen altid vil ligge dybt i mig, lyder det.

Michael Bjerregaard, der er 47 år, er bosat i Struer. Privat danner han par med Helle, med hvem han har fire sammenbragte børn.

Har man først sagt A…
– Jeg ser frem til at lære kunderne i Hvidbjerg Bank at kende, og vi er klar til at levere god og kvalificeret rådgivning til dem, der måtte ønske det.
– Ordentlighed er nøglen til et godt samarbejde. Jeg har flere gange set bankfolk sige ét og gøre noget andet.
Den slags har jeg det virkeligt svært med, forklarer Michael Bjerregaard.
– Sådan fungerer det ikke i Hvidbjerg Bank. Her ligger det os på sinde, at det går vores kunder godt, og at de føler sig godt behandlet.
Har vi først sagt A og lovet nogen noget, ja så siger vi naturligvis også B, når vi når dertil, slutter Michael Bjerregaard med et smil.

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.