En God Arbejdsplads
Jeg har verdens bedste kollegaer
13. december 2024
Anders Sletting er finanstrainee i Hvidbjerg Bank. Han er i øjeblikket ved at færdiggøre sin
uddannelse, og han er mere end sikker på, at han er havnet på den rette hylde.
– Jeg har verdens bedste kollegaer. De er altid glade, søde og smilende. Det er en stor daglig fornøjelse at arbejde her i afdelingen i
Hvidbjerg. Har jeg brug for hjælp eller sparring, er den altid indenfor rækkevidde, og alt foregår i en god og konstruktiv tone.
En bankmand med god digital forståelse
Oprindeligt blev Anders Sletting ansat som IT-supporter i Hvidbjerg Banks IT-afdeling, men i dag
gælder det budgetter og rådgivning rettet mod bankens kunder.
– Som IT-mand kom jeg til at savne den kunderettede dialog. Da jeg var yngre påbegyndte jeg faktisk uddannelsen som
bankrådgiver, men andre muligheder i banken gjorde, at jeg aldrig fik uddannelsen afsluttet, forklarer han og fortsætter:
– For nogen tid siden opstod så muligheden for at gøre uddannelsen færdig. Med min it-viden som ballast stod jeg på
samme tid godt rustet til at afslutte uddannelsen som rådgiver. Det er en beslutning, jeg er rigtig godt tilfreds med, forklarer han.
– I Hvidbjerg Bank oplever vi solid vækst i disse år, og derfor er der altid behov for nye kollegaer. Det gælder både de unge, der drømmer om
en karriere i den finansielle sektor såvel som de mere erfarne bankfolk, der måske ønsker sig et godt job
i en bank med hjertet på rette sted, forklarer han.
– Det kan vi tilbyde her, og ikke nok med det. Jobbet som rådgiver i en bank som denne bliver aldrig kedeligt og trivielt.
Mixet mellem den menneskelige kontakt og tilkomsten af nye, spændende digitale værktøjer og produkter gør, at to dage sjældent er ens.
– Bankens størrelse giver samtidig et større ansvar for den enkelte medarbejder, og det medvirker til at gøre hverdagen meget interessant. Begge dele er afgørende for arbejdsglæden, forklarer Anders Sletting.
God balance mellem job og fritid
Privat er Anders Sletting samboende med sin kæreste, og tilsammen har de tre sønner på 5, 7 og 10 år.
I fritiden handler det, ud over kvalitetstid sammen med de nærmeste, også om at gøre en forskel som træner inden for e-sport samt lokalt bestyrelsesarbejde. Når tiden tillader det, handler det desuden om golf med gode venner.
– Et godt fritidsliv sammen med familie og venner er vigtigt. Det medvirker til et liv i balance, så man kan levere sit bedste, når man er på arbejde.
– Jeg er meget tilfreds, og jeg er sikker på, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde her i Hvidbjerg Bank, smiler Anders Sletting og tilføjer:
– Hvis du overvejer en bank med hjertet på rette sted, er vi altid klar til en uforpligtende snak.
Vi har kaffe på kanden, og vi ser frem til en snak med dig om dine ønsker og fremtidsplaner. Både for dig der leder efter en god bankforbindelse,
og også dig, der måske leder efter et nyt, spændende job i en nærværende lokalbank.
Fem dedikerede lokale filialer
Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.
Fem dedikerede lokale filialer
Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.