Søg
Close this search box.

KUNDEPORTRÆT

Lokale kræfter sikrer stærke relationer

14. februar 2023

Revisor Jørgen Johannesen fra Rødding ved Skive, som er tilknyttet Hvidbjerg Banks Viborg-afdeling, er meget tilfreds med sin bankforbindelse.

– Min hustru og jeg er i dag kunder i Hvidbjerg Bank, fortæller Jørgen Johannesen med tilfredshed i stemmen.
– Det har vi været siden januar 2021.
– Vores tidligere lokalbank her i Skive-området fusionerede ad flere omgange og blev hurtigt meget stor.
I samme forbindelse forsvandt den lokale forankring stille og roligt, forklarer han.

Jørgen Johannesen ved en hel del om bankdrift og revision. Han er selv uddannet i et pengeinstitut i Skive,
og blev senere uddannet som registreret revisor. Senest har Jørgen Johannesen været partner i Dansk Revision i Skive,
indtil han for en årrække siden valgte at gå på pension.

Gode bankfolk fra Skive
– Der er en helt særlig grund til, at min hustru og jeg valgte Hvidbjerg Bank, da vi skiftede bankforbindelse, fortæller Jørgen Johannesen.
– Da vores tidligere bankforbindelse begyndte at fusionere og vokse sig større, valgte flere ansatte i banken nemlig at rette blikket mod andre
mindre pengeinstitutter i det nordvestjyske område. Og det var her, vi som kunder valgte at gå samme vej, lyder det fra Jørgen Johannesen.
– Mange af de gode kræfter og specialister fra vores tidligere bank er i dag ansat i Hvidbjerg Bank. Netop denne detalje var kraftigt medvirkende til,
at vi også valgte Hvidbjerg Bank. Der er tale om både dygtige og engagerede medarbejdere, som vi meget gerne vil samarbejde med, forklarer han.

På spørgsmålet om hvorfor Jørgen Johannesen er så tilfreds med Hvidbjerg Bank, kommer svaret prompte:

– Hvidbjerg Bank har en god størrelse, og det er nemt at få fat på rådgiverne, der alle har egen telefon lige ved hånden.
Den slags er et særsyn i dag, hvor rådgiverne i de fleste større banker kun kan træffes gennem et callcenter, lyder det.
– Samtidig tilbyder Hvidbjerg Bank en langt hurtigere beslutningsproces. Både pga. af den enkle, direkte vej til rådgiveren,
og i høj grad også fordi medarbejderne har det fornødne lokale kendskab i og omkring Skive.

Nøglen er de gode lokale relationer
Jørgen Johannesen tøver ikke med at anbefale Hvidbjerg Bank til andre, der både ønsker en bankforbindelse med lokal forankring og
med effektive digitale løsninger:

– I vores verden handler det meget om at have en bankforbindelse med en stærk lokal forankring.
I Hvidbjerg Banks fem afdelinger er der mange rådgivere og specialister ansat, som kommer fra Skive-området.
Et eksempel er Carsten Andersen, der er afdelingsdirektør i Viborg-afdelingen, som vi er tilknyttet.
Derudover har vi en rigtig god relation til bankdirektør i Hvidbjerg Bank, Jens Odgaard.
Begge råder over det lokalkendskab, som er meget afgørende for os, fortæller Jørgen Johannesen.

– Hvidbjerg Banks pallette af fine digitale løsninger medvirker også til at sikre, at man er med helt fremme,
når det gælder vores behov i forhold til banken. De gør det nemt og enkelt at være kunde i Hvidbjerg Bank.
Og når behovet opstår, er det let at få fat på de gode folk, vi kender i banken.
– Hvad mere kan vi ønske os, slutter Jørgen Johannesen med et smil.

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.