Søg
Close this search box.

Nyheder

Har du pengesedler, der bliver ugyldige?

En række ældre pengesedler og den nuværende 1000-kroneseddel bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Efter 31. maj 2025 kan sedlerne kun indleveres på Nationalbankens tre indleveringssteder. Men indtil da har du forskellige muligheder for at indløse eller bruge sedlerne.

Du kan betale
med dine sedler som normalt i butikker.

Du kan beholde
sedlerne som samleobjekt.

Du kan indsætte sedlerne
på din bankkonto. Nuværende 1000-kronesedler (2009-serien) og sedler fra 1997-serien kan
indsættes via kontantautomater med indbetalings-funktion (beløbsgrænser kan variere).
Har du sedler fra en endnu ældre seddel-serie, skal du kontakte banken for at høre, hvordan vi tilbyder at
tage imod sedlerne. Det er at krav at du har konto i Hvidbjerg Bank, for at vi kan tage imod sedlerne.

Nationalbankens indleveringssteder
Nationalbanken har åbnet tre indleveringsteder i henholdsvis Aarhus, Odense og København.
Her kan du indløse de pengesedler, der bliver ugyldige, til og med 31. maj 2026. Det vil sige, op til et år efter at sedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel i butikker og banker. Indløsning af kontanter via Nationalbankens
indleveringssteder er omfattet af gældende hvidvaskregler, og der vil derfor være lignende dokumentationskrav som hos bankerne.

Indløsning af kontanter kræver fysisk fremmøde, udfyldelse af skriftlig erklæring samt fremvisning
af billedlegitimation. Det vil ikke være muligt at sende kontanter til Nationalbanken.

Hvidvaskregler
Butikker og andre erhvervsdrivende må på grund af hvidvaskregler ikke modtage kontante betalinger på
15.000 kr. eller der over for varer eller tjenesteydelser. Det gælder, uanset om du betaler beløbet på én gang eller i rater.
Banker og vekselkontorer er også underlagt hvidvaskregler. Du kan derfor opleve at skulle
dokumentere eller sandsynlig gøre, at dine kontanter er fremskaffet på lovlig vis.
Benytter du kontantautomater, skal du være opmærksom på, at der er grænser for, hvor stort et beløb
de enkelte automater kan tage imod. Der føres også hvidvaskkontrol, når du indsætter via kontantautomater.

Læs mere på
nationalbanken.dk/fremtidenskontanter