Nyheder

Du kan nu få 30 års afdragsfrihed med fast rente hos Totalkredit

NYHED!
Du kan nu få 30 års afdragsfrihed med fast rente hos Totalkredit.
Et plus til dig med friværdi i din bolig, som vil ha’ større økonomisk fleksibilitet. 

Ingen afdrag i op til 30 år

Hvis du ønsker mere end 10 år uden afdrag på dit realkreditlån og har nok friværdi i din bolig, får du masser af fleksibilitet med et plus-lån fra Totalkredit. Du kan vælge afdragsfrihed i helt op til i alt 30 år og låne op til 75% af din boligs værdi, når din bolig er belånt med højst 60 %.

Større økonomisk fleksibilitet

Du får masser af fleksibilitet med et 30-årigt plus-lån. Plus-lånet giver dig nemlig økonomisk mulighed for at blive boende mange år endnu og leve livet, som det passer dig.

Du kan med plus-lånet gøre det, som er vigtigt for dig. Det kan du gøre, uanset om du i en periode vil nyde livet lidt mere, spare lidt flere penge op til din pension eller afdrage på dit lån og på den måde spare endnu mere op i boligen. Du kan også gøre noget helt andet, da du kan tilpasse plus-lånet til det, der er vigtigt for dig. Den dag, dit lån udløber, skal du betale hele restgælden tilbage, eksempelvis ved at optage et nyt lån eller ved at sælge din bolig.

Vælg selv, om du vil afdrage og tilpas dit lån til dine ønsker

Du kan hvert kvartal vælge, om du vil afdrage på lånet eller have afdragsfrihed. Det koster dig kun et gebyr og du kan gøre dette, når dit lån højst udgør 60% af din boligs værdi. Hvis du ønsker den lavest mulige ydelse, kan du vælge afdragsfrihed i op til 30 år. Men hvis du lige nu eller på et senere tidspunkt ønsker at afdrage, kan du også det. Det er helt op til dig og de ønsker, du har.

Vælg selv, hvor meget du vil afdrage

Du kan løbende vælge, om du vil skrue op eller ned for afdragenes størrelse, hvis du afdrager på dit lån. Du skruer op og ned for dine afdrag ved at ændre lånets løbetid .Det skyldes, at løbetiden er med til at bestemme afdragenes størrelse. Når du forkorter løbetiden, bliver afdragene større, og hvis du forlænger løbetiden, bliver afdragene mindre. Lånets samlede løbetid kan maksimalt være 30 år. Det eneste, det koster dig at ændre på løbetiden af dit lån, er et gebyr.

Vælg fast eller variabel rente
Når du optager lånet, kan du vælge mellem fast eller variabel rente, alt efter hvad der er vigtigst for dig.
Du kan vælge mellem tre lånetyper:

  • Med Fastrente+ får du trygheden ved, at renten er fast i hele lånets løbetid.
  • Med RenteMax+ og F-kort+ får du en rente, som typisk er lavere end renten på et lån med fast rente. Din rente kan til gengæld falde eller stige hvert halve år. Vælger du RenteMax+, får du loft over din rente i en aftalt periode på eksempelvis 5 år ad gangen. 

Er et plus-lån noget for dig?

Ja, hvis du ønsker mere end 10 års afdragsfrihed og har lån svarende til under 60% af din boligs værdi og samtidig ikke ønsker at spare yderligere op i din bolig. Et plus-lån er dyrere end andre realkreditlån, men du får til gengæld tryghed for afdragsfrihed i op til 30 år. Du kommer til at betale mere i rente og bidrag, især fordi restgælden ikke bliver mindre, hvis du ikke afdrager på lånet. Du betaler også et bidragstillæg i hele lånets løbetid. 

Du kan få mere at vide om dine muligheder med et plus-lån fra Totalkredit.

Du finder din rådgivers kontaktoplysninger her